Hellerup dyreklinik
Hundens tænder
God mund- og tandhygiejne er mindst
lige så vigtigt hos dyr, som hos mennesker
Hellerup dyreklinik
Hundens tænder
Hjælp din hund med at få et godt og langt liv
hellerup dyreklinik
Hundens tænder
God mund- og tandhygiejne er mindst lige så vigtigt hos dyr, som hos mennesker. Det er derfor vigtigt at du passer hundes tænder. Tand- og tandkødssygdomme er de mest almindeligt forekommende tilstande hos hund og kat og langt de fleste kæledyr vil opleve mindst ét symptom på disse (f.eks. dårlig ånde eller blødt tandkød) inden de fylder tre år.
Hvis ikke tand- og tandkødssygdomme behandles kan det resultere i at dyret får huller i tænderne, inficeret tandkød, mm. Og i alvorlige tilfælde kan dårlig tandhygiejne medføre andre alvorlige sygdomme, herunder hjertesygdomme.
Hundens tænder
Symptomer på mundhuleproblemer
Da dit kæledyr ikke selv kan fortælle dig, om den har tandpine eller generet tandkød, er det vigtigt at du selv er opmærksom og jævnligt tjekker dit kæledyrs mundhygiejne. Heldigvis er tegn på tand- og tandkødssygdomme relativt lette at få øje på, du kan blandt andet kigge efter dårlig ånde, opbygning af plak og tandsten på og omkring tænderne, rødt, hævet og/eller blødende tandkød, løse eller manglende tænder, synlige smerter og/eller besvær ved spisning, manglende appetit og vægttab.
Er du i tvivl, om din hund eller kats har problemer med deres tænder og/eller tandkød, er du altid velkommen til at ringe og bestille tid til et tandeftersyn hos Hellerup Dyreklinik. Vi vejleder også gerne om hvad du kan gøre, for at forebygge tand- og tandkødssygdomme hos dit kæledyr.
Hundens tænder
Hunde fødes uden tænder, men vil efter ca. 3-4 uger begynde at få mælketænder. Hunde får i alt 28 mælketænder og vil omkring 12-ugers alderen begynde at skifte dem ud med de blivende tænder. Når tandskiftet er færdigt, bør den nu omtrent 24-uger gamle hund, have i alt 42 blivende tænder, 24 tænder i henholdsvis over- og undermund. Nogle hunderacer har dog tendens til at mangle en eller flere tænder, uden at der ligger sygdom eller en anden tilstand til grund for dette.
Tandbehandling
af hund
Tandbehandlinger udføres altid i fuld narkose, da dette gør det muligt at udføre en grundig og sikker mundhuleundersøgelse. Inden narkosen får din hund selvfølgelig et sundhedstjek og der tages eventuelt blodprøver.
Vi tilbyder følgende tandbehandlinger
på Hellerup Dyreklinik
Tandrensning af hund
Tandrens anbefales, når hunden har tandsten eller ved kronisk tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandsten består af mineraliseret plak, som dagligt afsættes på tænderne og mineraliseres, hvis ikke det fjernes ved eksempelvis tandbørstning. Ubehandlet tandsten kan lede til tandkødsbetændelse, som yderligere kan forværres og resultere i paradentose.
Tandrensning udføres typisk ved hjælp af skarpe instrumenter og ultralyd, hvor tandsten fjernes. Alle hundens tandlommer undersøges og renses, og til slut poleres alle tænderne. Det kan eventuelt være en god idé at tage røntgen af hundens tænder, så dyrlægen kan få et bedre helhedsbillede af tand- og mundsundheden.
Behandling af paradentose hos hund
Paradentose er en betændelsestilstand i kæbeknoglen, som holder tænderne fast i munden. Paradentose udvikles når bakterier fra en tandkødsbetændelse trænger ind i tandlommerne og angriber kæbeknoglen. Paradentose kan medføre tab af tænder og skal behandles hurtigst muligt.
Tegn på paradentose er tab af tænder, anderledes spise-/drikkevaner, dårlig ånde og rødt, hævet og/eller blødende tandkød.
Behandlingen af paradentose består i at undersøge og rense tandlommerne for bakterier en eller flere gange, ofte er ekstraktion af en eller flere tænder dog også nødvendigt.
Periodontitis (tandkødsinfektion) kan også klares med en grundig tandrensning.
Tandudtrækning (ekstraktion) hos hund
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne en eller flere tænder hos en hund. Dette kunne eksempelvis være i tilfælde af tilbageholdte mælketænder, tandbrud eller ved paradentose.
Behandlinger
Vejledende priser
Forebyggelse af tand- og tandkødssygdomme hos din hund
Det kan kun anbefales at sørge for at ens hund har en god mundhygiejne, da man på den måde kan forebygge mange forskellige tand- og tandkødssygdomme. Den mest effektive måde at fjerne plak og dermed forebygge tandsten og paradentose på, er ved daglig tandbørstning. Dette er relativt nemt at vænne de fleste hunde til.
Andre muligheder kunne være gode tyggeben, som kan fjerne plak på tændernes overflade, samt en god og nærende kost der vil booste hundens immunforsvar og dermed være med til at forebygge eventuelle betændelsestilstande.
spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange tænder har en hund?
Hunde har 28 mælketænder og 42 blivende tænder.
Min hund mangler tænder?
Hvor længe skifter hunden tænder
Hvordan børster man tænder på sin hund?
Daglig tandbørstning er den mest effektive måde at forebygge tand- og tandkødssygdomme hos hund og giver samtidig ejeren en god mulighed for at holde øje med hundens mundhygiejne, eksempelvis om der skulle forekomme hævet og blødende tandkød eller knækkede tænder.
Når man børster tænder på sin hund, kan man enten anvende en blød tandbørste, specielle dyretandbørster eller eventuelt et stykke stof omkring fingeren. Hvis du vælger at anvende tandpasta, skal du købe speciel hundetandpasta. Du må ikke anvende tandpasta beregnet til mennesker, som indeholder flour.
Det er vigtigt at være så grundig som mulig ved tandbørstning af sin hund, selvom det selvfølgelig kan være vanskeligt at børste mellem tætsiddende tænder og tændernes inderside.