Mit kæledyr hos dyrlægen
Sundhedsundersøgelse
af din hund
Den årlige helbredsundersøgelse sikre dit kæledyr et sundere og længere liv
Mit kæledyr hos dyrlægen
Sundhedsundersøgelse
På Hellerup Dyreklinik foregår sundhedsundersøgelsen i et af vores konsultationsrum og varer cirka 30 minutter. Vi starter roligt ud med en dialog mellem ejer og dyrlæge, mens dyret får lov til at undersøge lokalet og falde til ro. Dialogen har til formål at vurdere hvilken problemstilling vi står med og hvordan vi skal gribe den an. Herefter hilser dyrlægen roligt på dyret, hvorefter undersøgelsen foretages. Hvis dyret bliver stresset under undersøgelsen, tager vi en kort pause hvor det igen kan falde til ro, inden vi fortsætter. Kommunikation med ejer undervejs og efter undersøgelsen er essentielt og derfor også noget vi går meget op i på Hellerup Dyreklinik.
Ved en sundhedsundersøgelse udføres en grundig klinisk undersøgelse af dyret, og alle fund dokumenteres. Formålet er at forebygge og finde tidlige tegn på sygdom eller misdannelser, samt at kunne rådgive og vejlede ejer.
Sundhedscheck hund
Hvor ofte skal voksne hunde sundhedsundersøges?
På Hellerup Dyreklinik anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse, da det giver dyrlægen mulighed for at opdage sygdomme i god tid, hvorved et behandlingsforløb kan opstartes inden tilstanden udvikler sig – hvilket tilmed kan bidrage til et kortere og mindre kostbart behandlingsforløb. En sundhedsundersøgelse anbefales desuden altid i forbindelse med ejerskifte, salg eller tegning af forsikring.
Her undersøges hunden grundigt fra snude til hale henblik på følgende fokuspunkter:
Hvor ofte skal hvalpe sundhedsundersøges?
De fleste ejere får deres tæve og hvalpe sundhedsundersøgt umiddelbart efter fødslen, hvor man blandt andet har mulighed for at diagnosticere, hvis nogle af hvalpene skulle have medfødte sygdomme eller misdannelser.
Næste sundhedsundersøgelse bør ske i forbindelse med ejerskifter og første vaccination, der typisk sker, når hvalpen er i 8 ugers alderen. Her undersøges hvalpen grundigt, hvor blandt andet mundhulen, øjne, ører, næse, hud og pels, hjerte og lunger, lemmer og led, kønsorganer, bughulen, æde- og drikkelyst samt adfærd undersøges.
Baseret på disse undersøgelser kan dyrlægen rådgive og vejlede ejer om eventuelle problemstillinger, samt hvilke vaccinationer hvalpen har brug for.
Næste sundhedsundersøgelser finder normalt sted når hvalpen er i 12 ugers alderen, hvor den igen skal vaccineres. Her kan det eventuelt anbefales at foretage en fæces undersøgelse for orm og tarmparasitter, samt eventuelt en urinundersøgelse, hvis man stadig oplever problemer med urenlighed.
Det kan tilmed anbefales at få foretaget en sundhedsundersøgelse når hunden er omkring 6-8 måneder gammel, hvor der blandt andet fokuseres på fodring, tandtjek (bl.a. for tilbagelæggende mælketænder), kønsmodenhed, adfærd og opdragelse, evt. neutralisering og revaccination. Der fokuseres yderligere på især knogler og led hos hvalpe af store racer (slutvægt på >20-25 kg), på grund af deres hurtige tilvækst i denne alder.

Hvor ofte skal senior hunde sundhedsundersøges?
Hvornår hunde betragtes som at være senior, afhænger både af race og størrelse og ligger typisk imellem 4 og 7 år.
Mange ældre hunde udvikler aldersbetingede sygdomme, hvor nogle eksempler kunne være slidgigt, hjerte-kredsløbsproblemer, knuder, tandproblemer, stofskiftesygdomme og begyndende organsvigt. Derfor vil en sundhedsundersøgelse af en senior hund typisk også inkludere analyse af en blod- og urinprøve for at kunne afsløre eksempelvis begyndende organsvigt, stofskiftesygdomme, mm.
Der fastsættes sammen med dyrlægen nye intervaller for hvor ofte den ældre hund skal sundhedsundersøges, hvilket baseres på kattens sundhedsstatus.