Hellerup dyreklinik

Øjenunder­søgelse af hund

Øjensygdomme er almindeligt forekommende hos hunde

Hellerup dyreklinik

Øjenundersøgelse hund

Hjælp din hund med at få et godt og langt liv

vaccination af hvalp

hellerup dyreklinik

Øjenundersøgelse
af hund

Øjensygdomme er almindeligt forekommende hos både hund og kat. Eksempler på øjensygdomme kunne eksempelvis være grå stær (katarakt), grøn stær (glaukom), øjenbetændelse, sår i og omkring øjet, farveforandringer på øjets hornhinde eller en rød og hævet slimhinde.

Øjensygdomme opstår ofte pludseligt og typiske tegn kunne være sammenknebne øjne (tegn på smerte), rødme eller flåd fra øjet (tegn på øjenbetændelse). Andre øjensygdomme er medfødte og/eller arvelige og nogle hunde- og katteracer er genetisk mere tilbøjelige til at udvikle øjeninfektioner.

Hvis du ser tegn på øjenproblemer hos dit dyr, skal du altid kontakte en dyrlæge og søge rådgivning hurtigst muligt. På Hellerup Dyreklinik har vi stor erfaring med øjenundersøgelse af hund. Øjenproblemer skal altid tages alvorligt da de kan resultere i nedsat eller mistet syn, hvis ikke de behandles af en dyrlæge.

På Hellerup Dyreklinik samarbejder vi med en specialist i oftalmologi (øjensygdomme), som blandt andet assisterer i forbindelse med trykmålinger i øjet og specielle øjenoperationer.

Øjenundersøgelse hund

Hvordan foregår en øjen­under­søgelse på din hund?

Dyrlægen vil typisk starte med at spørge ind til tilstandens opståen og varighed, hvorefter en grundig øjenundersøgelse udføres. Dyrlægen vil vurdere øjnenes symmetri, øjenlåg og slimhinde, samt øjets ydre dele (senehinde, hornhinde, det forreste øjenkammer, regnbuehinde, pupil og linse) med eksempelvis en spaltelampe og mikroskopi. Øjets indre dele (glaslegemet, nethinden, årehinden og synsnerven) undersøges ved hjælp af et oftalmoskop. Øjet kan eventuelt yderligere undersøges ved hjælp af ultralyd eller elektroretinografi.

Typisk laves der en fluoresceinfarvning af øjets hornhinde, som anvendes til at påvise eventuelle hornhindesår. Hvis patienten udviser symptomer på tørre øjne eller infektion i horn- eller bindehinden, vil der kunne laves en Schirmer Tear test, som måler dyrets tåreproduktion. Yderligere kan trykket i øjet måles ved tonometri, hvor et forhøjet tryk i øjet ville tyde på at dyret har glaukom, mens et for lavt tryk vil tale for uveitis (inflammation i øjets regnbuehinde).

Behandling af øjensygdomme hos hund

Behandlingsformen varierer afhængigt af fundene ved øjenundersøgelsen. Behandlingen vil typisk bestå af enten lindrende, medicinsk behandling (eksempelvis øjendråber eller tabletter) eller øjenkirurgi (eksempelvis ved katarakt, fejlstillede øjenlåg eller fremmedlegemer i øjet).

Dyrlægen vil rådgive dig om det videre forløb og opfølgende kontrolbesøg er typisk anbefalet, for at sikre at det hele forløber som det skal.